Allersidste spilgang i Cauldron-kampagnen

14. March, 2009

Så fik vi afsluttet Cauldron-kampagnen med en absolut sidste kamp mod roden til alle de problemer, som Cauldron havde oplevet og som spilfigurerne har brugt de sidste godt to år på at bekæmpe.

De gode lo- og de onde græd, alting sluttede som det skulle - og der har aldrig været et bedre tidspunkt til at sætte Shackled City Adventure Path-bogen på hylden. 404 siders godt brugt eventyr, og den længste kampagne, som jeg har haft fornøjelsen af at GM’me.

Clues i Cauldron

13. March, 2008

Det er lidt lang tid siden at vi har spillet Cauldron-spillet, så I har måske glemt hvad det går ud på, om I egentligt har opnået noget i Cauldron indtil nu og hvad de her Tremmesmede egentligt var for en organisation. Kniber det med hukommelsen, så er der et par clues her:

Hvad har I opnået i Cauldron indtil nu?

  1. Sat en stopper for den mafia-lignende bande The Last Laugh’s mange aktiviteter, herunder falskmøntneri, slaveri, smugleri og afpresning. Dræbt organisationens leder (han var en af de dræbte i Tiefranes hus) og jaget en af organisationens mest prominente lejemordere på porten (Jill, som forsøgte at dræbe Sumcall udenfor Tiefranes hus).
  2. Smidt de brutale halv-orc skatteopkrævere og lejesoldater på porten - det var dem, som borgmester Vhalantru benyttede sig af til at tvangsindrive brandskatter fra Cauldrons borgere.
  3. Afsløret at borgmester Vhalantru er en Beholder, og at han er allieret med Tremmesmedene og med The Last Laugh.

Tidligere har I jo også desuden reddet Cauldron fra oversvømmelse ved at genfinde de røvede Control Water-wands, stækket Wee Jas-templets magt, afværget alvorlige optøjer ovenpå Maavu’s brandtale mod højere skatter, bekæmpet hekse nær Demonskar og forhindret en krig mellem Cauldron og Redgorge. Og så har I bestået Det Rygende Øjes Prøvelser på Occipitus - det 507ende lag af Helvedesdybet!

Hvilket overblik har I over Tremmesmedenes planer?

  1. At lave 13 magiske bure - det stod Niles Waxhouse og hans kumpaner for i hulerne under Cauldron. Det er der, hvor Tillys kirke i dag holder til.
  2. At indsamle Shackleborns - Cauldronitter med et særligt, usynligt modersmærke, der markerer at de har dæmon-blod i årene. Modersmærket er et resultat af en dæmon-invasion fra Carceri, som ligger flere hundrede år tilbage. Borgmesteren Vhalantru hjalp Tiefrane med indsamlingen. Den forsvundne dreng fra børnehjemmet (i den allerførste del af kampagnen), som blev teleporteret tilbage til Cauldron af Beholderen var sandsynligvis Shackleborn. Det samme var dværgen Zenith Splintershield, som I befriede fra Kuo-Toa templet.
  3. At lave- og klargøre et magisk træ, kaldet De Lænkede Sjæles Træ. Træet, burene og de 13 Shackleborns skal fokusere kræfterne fra vulkanen under Cauldron og fungere som den nøgle, der åbner en portal til det dæmoniske fængselsverden Carceri og bringer en hær af Tremmesmed-styrede dæmoner til Cauldron. (Tiefrane fortalte dette til forsamlingen af skurke i hendes villa, og ifølge hende var aktiveringen af træet nært forestående!)
  4. Bruge strømmen af lydige dæmoner fra Carceris uendelige fængsler til at underlægge sig Cauldron, området omkring Cauldron og siden resten af verden.

Hvem er Tremmesmedene?

I kan sætte navn på i hvert fald nogen Tremmesmede:

  • Lady Tiefrane Rhiavadi, borgmesterens elskerinde og wizard - det var hendes hus, som I brændte ned (død)
  • Fetor Abradius, wizard som I dræbte i det frosne Karran Kurral spellweaver-kompleks (død)
  • Wee Jas-kirkens forsvundne ypperstepræstinde: Embril Aloustinai
  • Niles Waxhouse fra hulerne under Cauldron, hvor Tilly nu har sin kirke (han sluttede sig i hvert fald til den organisation, som havde bestilt de nekromantiske stål-og-ædelsten-bure)
  • plus sandsynligvis mindst 9 flere (for Fetor omtalte Tremmesmedene som “De Tretten”)

Hvad sker der lige nu i Cauldron?

Borgmester-beholderen Vhalantru er forsvundet. Han havde tilsyneladende lige fuldført et ritual, som fusionerede ham med en Carceri-dæmon da I fandt ham i hulerne under hans villa og havde jeres første, nær-fatale træfning med ham. Han disintegrerede sig vej op til overfladen og forsvandt derefter sporløst.

Terseon Skellerang har indkaldt jer til et møde i Cauldrons fineste klub: Cusp of Sunrise, hvor han vil samle Cauldrons mest indflydelsesrige borgere og forsøge at vælge en ny midlertidig borgmester. På det tidspunkt, hvor vi starter spilgangen, er der to dage til dette møde finder sted - og det er to dage siden at I var nede i hulerne under Vhalantru’s villa for anden gang og havde konstaterede at han var sluppet væk.

Opsummering efter Womb of Oblivion

7. December, 2007

Da vores helte kom op fra Karran Kurral-istemplet, så begyndte de straks at forsøge at finde ud af hvem den mystiske “V” var. Det var “V” som havde givet Fetor Abradius besked om hvor han skulle overfalde Stormblades-gruppen.

Det magede sig hverken værre eller bedre end at Meerthan fra Striders of Fharlanghn fik brug for gruppens hjælp. En af hans hjælpere var blevet bortført af The Last Laugh mens han holdt øje med borgmester Vhalantru’s elskerindes hus. Han blev ført til et af deres hideouts, og torteret af Last Laugh-tyven Jill. Gruppen forsøgte straks at undsætte Fharlanghn-agenten og det lykkedes, selvom Jill slap væk. I huset var en håndfuld Last Laugh-thugs og desuden en krydsning mellem en minotaur og en sort drage, som angreb James fordi den mente at han havde dræbt hans far…?

I Cauldron havde gruppen også interesseret sig også for hvem der stod for falskmøntneriet med de falske joker-penge. Det spor viste sig at føre til kælderen under metal-handleren Adrick Garthuns varehus. Her fandt gruppen et falskmøntner-værksted, og forbindelsen mellem The Last Laugh og en af byens mest luskede men også succesfulde købmænd var åbenlys.

Det gik hverken værre eller bedre end at gruppen bestemte sig for at undersøge Tiefrane’s hus - det var hende, som var borgmesterens kæreste. Dexter overhørte Tiefranes tale til regionens forsamlede bad-guys: Hun fortalte om organisationen Tremmesmedene, som hun var medlem af. At deres overordnede mål havde været at åbne en portal til dæmon-fængselsplanet Carceri for at sætte en hær af dæmoner fri - og bruge den lydige dæmon-hær til at knuse al modstand og etablere et nyt rige, en ny orden i hele regionen. Naturligvis ville konger og magthavere i regionen forsøge at rejse sig til modstand, men her var det Tiefranes idé at den forsamlede gruppe kunne fungere som undergravende sabotørere og hjælpere for Tremmesmedene.

Tiefrane fortalte også at Tremmesmedene havde udvalgt Cauldron som fokus for samlingen af portalen fordi Cauldron havde den største koncentration af Shackleborn - beboere med et magisk, usynligt modermærke, som meget langt ude nedstammede fra dæmoner. Gruppen havde samlet 13 Shackleborn, som ville blive lænket til et magisk træ - et enormt artifact, som Tremmesmedene havde brugt de sidste mange år på at konstruere, og som ville trække på energien fra den slumrende vulkan under Cauldron, fokusere energien i sjælene på de 13 Shackleborn og danne portalen til Carceri.

Derefter transporterede Dexter alle undtagen Sumcall ind i huset og frem fra skyggerne sprang Last Laugh-Jill og angreb Sumcall. Han svarede tilbage med spells og endte med at slå Jill på flugt. Han havde kaldt en Fire Elemental frem, som viste sig at være meget handy da gruppen fik brug for at slå døren til Tiefranes hus ind.

En længere kamp, hvor Tiefrane og hendes gæster forsvarede sig. Tiefrane havde et ekstra våben: Et tredie øje, som igen og igen sendte stråler af negativ energi afsted mod vore helte. Da kampen var ovre, så var en god del af Tiefranes hus brændt ned. Et par af gæsterne var nået at flygte, men resten var døde. Adrick Garthun - falskmøntner-dværgen - og hans to bodyguards blev senere pågrebet da de dukkede op på hans lager, hvor Skellerang jo holdt vagt, men en enkelt wizard slap væk.

Blandt de døde var:

  • Lady Tiefrane Rhiavadi og hendes Shield Guardian
  • Vervil Ashmantle, Slavehandler
  • Khyron Banesworn, Nerull præst
  • Mhad, Vampire Monk og hendes Death Wraith companion
  • Velior Thazo, Erythnul-præst og leder af The Last Laugh i Cauldron
  • Zarn Kyass, Ogre Mage “Den Blå Hertug” som var leder af halvorc-lejesoldat-hæren

Skellerang var naturligt nok bekymret for borgmesteren - med Tiefrane som medlem af Tremmesmedene, så kunne den fungerende borgmester Vhalantru meget vel være død! Gruppen stormede borgmesterens hus, kæmpede med nogen syre-dæmon-inficerende mini-beholders, en syre-dæmon-inficeret dobbeltganger og en flok vagt-halvorc’s. De fandt også en dyb tunnel længere ned i Cauldrons undergrund og en masse sten-statuer. Men ingen borgmester.

Dagen efter fløj gruppen ned i tunnelen under Cauldron og nedkæmpede nogen dæmoninficerede halvorc-zombies, og alting gik forsåvidt som smurt. Gruppen fandt en hule, hvor en samling stendyr og mennesker stod udenfor, og i det rum fandt gruppen et billed af Cauldron med en blodrød himmel. De fandt også et andet billed som viste en ulykkeligt-udseende, blond kvinde - kvinden Celeste, som tidligere havde givet gruppen opgaven med at finde dværgen Zenith Splintershield i Kuo-toa hulerne.

Der var også nogle flere døre - og Dexter transporterede gruppen indenfor den mest lovende af dem. Lige ind til slutningen af et ritual, som en Beholder tilsyneladende havde rigget til. Da Beholderen vendte sit centrale øje mod gruppen, så kunne gruppen se at også Beholderen var dæmon-inficeret. Bag den enorme hornhinde lå en dæmon som i en grotesk fosterhinde.

Uheldigvis betød dæmonens tilstedeværelse ikke at beholderens centrale øje havde mistet sin evne til at undertrykke magi! Kort tid senere stod Deca og Sumcall paralyseret af beholderens spyt og Dexter var i vild flugt med ligene af Tilly og James på slæb.

– Her er hvad der fulgte, og hvad I ellers fandt i hulerne under borgmesterens hus:

Tilly og James blev genoplivet og huskede at de havde set en sær, sandsynligvis magisk, “bodysuit” som forestillede den fungerende borgmester Vhalantru bagerst i hulen, hvor de havde kæmpet mod beholderen.

Sammen med Tilly og James drog Dexter tilbage til hulerne for at finde Deca og Sumcall. De to lå - forstenede - i samme rum, hvor gruppen havde kæmpet mod Beholderen. Hulerne derunder var ryddet i al hast. Gruppen fandt efterladenskaber, som indikerede at der havde været hellhound-agtige væsner og mindst et par andre beboere i hulerne under Beholder-rummet. De fandt også en tronstol i omtrent Fire Giant størrelse og et par enorme, tomme jernskrin. Der var også et andet rum længere nede i hulerne, som så ud til at være indrettet som læsekammer for et menneske.

Fra rummet, hvor gruppen havde kæmpet mod beholderen, var der disintegreret en tunnel op til Cauldron igen. Tunnelen endte i en baggård, og var forsøgt maskeret. Men der var desværre ingen spor af den dæmon-inficerede Beholder.

Gruppen fik også befriet Celeste fra billedet, hvor hun var fanget. Hun lyttede til gruppens historie og fortalte at hun selv havde været på sporet af Tremmesmedene, og vidste at de ledte efter Shackleborn’s. Hun vidste at dværgen Zenith Splintershield fra Kuo-toa hulerne var Shackleborn og havde håbet på at hun - med ham - kunne finde frem til mere om hvem Tremmesmedene var. Desværre havde Vhalantru og Tiefrane gennemskuet hende og det lykkedes for dem at få hende bundet i maleriet.

Celeste undskyldte for ikke at have fortalt gruppen sandheden om Zenith, og for at have brugt jer på den måde, og hun fortalte at hun var udsendt af en bekymret troldmand fra nord for Cauldron, men ville ikke røbe hans navn.

I Cauldron er Terseon Skellerang og resten af byen glade for at få fjernet The Last Laugh og hæren af halvorc-lejesoldater (som efter Zarn Kyass’ død er i opløsning). Det er naturligvis ikke offentligt kendt at Tremmesmedene er snublende nær på at kunne oversvømme Cauldron med en hær af lydige dæmoner, og Vhalantru’s Beholder-identitet er heller ikke sluppet ud endnu.

Men i Cauldron taler man naturligvis om at heltene tilsyneladende ikke fandt Vhalantru i hans hus. Som regel udnævner en borgmester sin efterfølger, men det har hverken den forrige borgmester eller Vhalantru gjort, og Terseon er i tvivl om hvad det rigtige vil være at gøre. Han taler for at samle Cauldrons mest indflydelsesrige beboere og lade dem udnævne en ny borgmester.

Opsummering efter Karran Kurral

4. October, 2007

Vi forlod sidst vores helte i det underjordiske Spellweaver-kompleks Karran Kurral under Demonskar vest for Cauldron. I har netop dræbt dracolich’en Vittriss Bale og wizarden Fetor Abradius. Så hvad nu?

Det hele startede jo med at I kom tilbage til Cauldron fra Occipidus, og så blev I lokket til et møde med Celeste og istedet overfaldet (på en kro). Tre lejemordere forsøgte at gøre det af med jer, men I slog tilbage og opsporede dem tilbage til Wee Jas-kirken.

I kirken fandt I tegn på at Wee Jas-kirkens forsvundne ypperstepræstinde (Embril Aloustinai) havde været en af De Tretten og en leder i den organisation, som kalder sig for Tremmesmedene.

Øverst i templet fandt I også en af de bure, som Tremmesmedene havde lavet, og som I identificerede som en del af et spell-fokus, som kunne forbinde jeres plane med det dæmoniske fængselsplane Carceri. Burene var lavet af Niles Waxhouse og Fire Giant smeden Dugobras, som I tidligere havde slået ihjel nær Demonskar. De havde smedet burene i de huler under Cauldron, hvor Tilly nu har sin kirke.

Breve hos Embril Alustinai afslørede en korrespondance mellem Embril og Fetor Abradius, som researchede yderligere nekromantisk viden i Karran Kurral-komplekset for Tremmesmedene. Så derfor tog I til Karran Kurral, for at lære mere om Tremmesmedene og stoppe Tremmesmedene fra at genfinde mere nekromantisk spellweaver-viden.

Ud fra brevene, som I fandt hos Fetor Abradius, kunne I også få bekræftet at det var Fetor Abradius, som havde forsøgt at slå adventure-gruppen Stormblades ihjel i et baghold under Cauldron.

Bagholdet var bestilt af en mystisk ”V”, som ville rydde Stormblades af vejen for at undgå at de skabte problemer i Cauldron. Måske er det den samme ”V”, som står bag mange af de ulykker, som er regnet ned over Cauldron i de sidste måneder og år?

Blandt den lange række af ulykker, som har ramt Cauldron er:

- Skatterne er øget til langt over smertetærskelen, og indkræves brutalt af halvorc-lejesvende og upopulære skatteopkrævere

- Optræk til væbnet oprør på grund af skatterne

- Byen var nær endt i en væbnet konflikt med den lille naboby Redgorge

- Købmanden Maavu fik et lager jævnet med jorden af en dæmonisk Umber Hulk og var nær død da han blev overfaldet af en Breathdrinker, og så blev han uretfærdigt dømt til døden in absentia…

- Tyveorganisationen The Last Laugh har haft ret frit spil til afpresning og falskmøntneri

- Et stort antal borgere er flygtet eller forsvundet – inklusive borgmesteren

- Adskillige borgere er gået fra forstanden og tror de befinder sig i en mareridtsverden af labyrintiske fængsler, tremmer og befolket af dæmoner

- Heltene fra Stormblades blev lokket i dødbringende baghold under Cauldron

I havde flere teorier om hvem ”V” kunne være, og hvis I laver en liste over potentielle V’er, som I har mødt indtil nu, så stikker følgende ud:

Niles V/Waxhouse – udød, tidligere leder af gruppen, som konstruerede Sjæleburene men som forlod den gruppe for at slutte sig til en mere magtfuld organisation (sandsynligvis Tremmesmedene). Tillige Decas dødsfjende.

Vhalantru – Den fungerende borgmester i Cauldron. Menneske. Forældreløs. En af Cauldrons nyrige, og har tidligere interesseret sig for både jeres og Stormblades bedrifter.

Vittriss Bale – Dracolich’en i Karran Kurral.

Eller – en helt fjerde, som blot bruger dæknavn.

Da I sidst forlod Cauldron, så havde I ikke fået lokket ud af nogen af Stormblades hvem, som havde givet dem opgaven om at gå ned i hulerne under Cauldron og undersøge rygterne om en Kuo Toa-invasion, men med nyheden om Fetor Abradius’ død, så kan det være at en af Stormblades’ene bliver mere snakkesagelig.

I har også haft kontakt med organisationen Striders of Fharlanghn, og deres leder Meerthan Eliothlorn, som i øjeblikket forsøger at undersøge hvor falskmøntneriet foregår – for at følge pengene og finde frem til dem, der står bag nettet af organiseret lovløshed i Cauldron.

Til Occipitus og tilbage igen

12. May, 2007

Efter at have hørt på Kaurophon, så fulgte gruppen med ham til det 507′ende plan i The Abyss. Occipidus er et plan, som både er præget af sin oprindelige Abyss-ondskab og af at en stor del af Celestia er styrtet ned på planet. Kaurophon ønskede at få kontrol med planet ved at bestå tre prøver, som Occipidus’ tidligere hersker havde lavet for at sikre at Occipidus nye hersker var værdig til opgaven.

Første prøve var at dræbe enten en Bebilith-dæmon eller en engel. Derefter fik gruppen en lampe, som førte dem til 2. prøve, hvor det handlede om at lanterne-bæreren ikke måtte stoppe men skulle gå en rute gennem et fladt område, hvor gruppen flere gange blev distraheret.

På vej til tredje prøve fortalte Kaurophon at han havde haft kontakt med en gruppe i Cauldron-området, som havde interesse for Occipidus og for Kaurophons mål om at genforene Occipidus med Celestia. Det gik dog hurtigt op for Kaurophon at gruppen, som kalde sig Tremmesmedene, mere havde interesse i portaler, gates og forbindelser, og at deres intentioner alene var drevet af ondskab, hævn og for egen vindings skyld. Så han afbrød forbindelsen til gruppen igen.

Tredje prøve foregik i det enorme kranie, som ligger midt på Occipidus. På vej op til prøve løb gruppen ind i to andre bejlere til Occipidus’ trone – en Fire Giant og en Rakshasa. Sidste prøve handlede om at ofre et medlem af gruppen i en plasma-gejser.

Prøven kulminerede i at James ofrede sig selv i geyseren – hvilket dog ikke havde en dødelig effekt, men derimod ændrede hans udseende en smule (et rygende øje, der lyser som et stearinlys).

Efter James’ ofring angreb Kaurophon gruppen i et forsøg på at udrydde gruppen og selv bemægtige sig pladsen som Occipidus’ hersker. Det endte dog med døden for Kaurophon, og gruppen vendte derefter tilbage til Cauldron-området – nærmere bestemt til James’ hjemby: Sasserine.

En hel række spørgsmål presser sig på:

Hvad er det præcist som organisationen Tremmesmedene har af onde planer med Cauldron-området? Hvem er medlemmerne? Er der sammenhæng mellem det bur, som Fire Giant-smeden ved Vapraks Voice havde i sin smedie? Eller hvordan med sammenhængen mellem de metalstumper og Niles Waxhouse-sporene fundet i borgen med svævebanen under Cauldron? Hvor farligt er det overhovedet at stille de her spørgsmål i Cauldron lige nu? Og hvem kan gruppen overhovedet stole på?

Godkendt materiale fra Spell Compendium

21. March, 2007

Axiomatic storm: Godkendt
Axiomatic water: Godkendt
Benign Transposition: Godkendt
Buzzing Bee: Ikke godkendt
Chain Missile: Godkendt
Checkmates Light: Godkendt
Moon Bolt: Godkendt
Rainbow Blast: Godkendt
Slide: Godkendt
Greater Slide: Godkendt
Wall of Light: Godkendt

Udforskning af Vapraks Voice

28. February, 2007

Efter at have gået gennem junglen med kurs mod Demonskar, så fik gruppen besøg af engelen Nidrama, som dog ikke kunne blive hos gruppen længe - for ikke at tiltrække sig opmærksomhed. Nidrama advarede mod Demonskars hersker og hans håndlangere, hun understregede vigtigheden af at redde Alek Tercival og fortalte også at staven Alakast lå skjult i hulerne. Alakast havde tilhørt Surabar Spellmason, grundlæggeren af Cauldron.

Kort efter ankom gruppen til det underjordiske kompleks nær Demonskar og begyndte eftersøgningen af Alek Tercival. En velkomst-komité bestående af 4 Hill Giants og en Steam Memphit - assisteret af et faldgitter - var hvad der mødte gruppen. Længere inde i komplekset skaffede gruppen sig en bagdør og løb på en Fire Giant, som arbejdede i en smedie. Da gruppen gik ud for at hvile, så blev de overfaldet af 3 hags. Forcecage, Confusion og Invisibility gjorde det til en temmeligt blodig kamp.

Da Hags’ene trak sig tilbage, så fik gruppen ro til at sove og komme sig. Næste morgen fik gruppen en Sending fra Jenya, hvor hun fortalte at Alek var ude af den farvede labyrint, men at Skellerang kun var få dage fra at hævne Aleks udfordring og angribe Redgorge

I hulerne kæmpede gruppen mod Ettin’s, 6-armede skeletons, hags (tre, men den ene slap væk) og nogle ekstraplanetare spejl-væsener (Nerra) før gruppen gik gennem spejlet og ind i Aleks labyrint af farvede rum. På den anden side af labyrinten var Alek og en metaldør. Bag metaldøren var et lille for-rum, som førte ud i en - tilsyneladende uendelig - ørken.

Alek havde mistet store dele af sin forstand, og gentog igen og igen - som et mantra - at "når det sidste bur smækker, så kommer den brændende undergang". I ørkenen blev gruppen og Alek overfaldet af Demonskar-herskeren Nabthatoron - en glabrezu-dæmon. Nabthatoron proklamerede at "fredens tid var forbi" og koncentrerede sig derefter om at dræbe Alek. Han forlod scenen i ørkenen efter at have ydmyget og leget lidt kat-og-mus med gruppen.

Da gruppen kom hen til den døende Alek, så kom der en stemme fra Aleks læber. Det var Nidramas stemme, som gav gruppen besked om at ingen, efter Aleks død, kunne gøre mere for Cauldron og det at vende tilbage til Cauldron ville være som at gå frivilligt i graven og bringe undergang over alt hvad gruppen har kæmpet for. Til slut sagde stemmen at gruppen skulle stole på "tegnet på det rygende øje" hvis gruppen ønsker at redde alle. Genoplivningsforsøg på Alek lykkedes ikke, og gruppen begravede ham.

Næste dag begyndte gruppen at forberede sig på at gå ud i ørkenen — men da gruppen forlod hulerne, så blev den overfaldet af en lille flok dæmoner. Under kampen fik gruppen hjælp af en skikkelse, som senere præsenterede sig som Kaurophon og bar en kappe med symbolet af et rygende øje. Der er bare den hage ved Kaurophon at James lige har detekteret at Kaurophon har en ond aura…

Turen mod Vapraks Voice

20. January, 2007

Lige efter at gruppen havde talt med Jenya på aftenen for skattedemonstrationen, så begyndte Cauldrons alarm-klokker at ringe. Gruppen kunne se at der var opstået en brand på Minuta’s Board. Den samme kro, som gruppen tidligere havde forsøgt at infiltrere i forbindelse med indsmuglingen af halvorc’er under Oraks Badehus.

Branden viste sig at være startet af en Fire Elemental, som gruppen var med til at dræbe. En høj, blåhåret mand ved navn Zarn Kyass - lederen af lejesoldaterne - ankom også (flyvende) og hjalp med at dræbe den. Efter at Zarn’s folk var blevet hyret af bystyret, så havde en del af dem boet på Minuta’s Board. Dexter fandt rester af en scroll på stedet.

Dagen efter gik gruppen ned til Tygot for at se på hvad Alek Tercival havde indleveret. Det mest spændende spor var en gammel, gammel sølvplade med en nyligt indridset kortskitse, som synes at pege til et sted i junglen sydvest for Cauldron, nær Redgorge.

“Comprehend Language” giver en del af meningen på pladen: Den centrale figur er en 6-armet humanoid, der er et 6-kantet spejl, som omtales som “The Starry Mirror” og nogle symboler, som angiver en talrække: 3, 4, 5, 1, 2, 3. Billedserien handler om opbygningen af et stort tempel (eller en konstruktion), som er tilegnet (eller beregnet til at muliggøre) rejsen mellem planer.

I mellemtiden havde borgmesteren besluttet sig for at offentliggøre at der ikke ville blive opkrævet import/eksport-skat før efter årets Flood Festival og at Zarn’s lejesoldater ville blive trukket ud og slå lejr udenfor Cauldrons mure. Iflg. Skellerang, så peger mange indicier på Maavu som skyldig i brandstiftelsen (den halvorc-fjendske tale, Summon Monster-scrolls fundet på Maavus kontor og Umber Hulk’en i hans lager).

Gruppen besluttede sig for at tage til Redgorge og på vejen ud af byen ser de at Cauldrons soldater og Zarn’s soldater træner i at storme mure og lave landgang fra små både.

Redgorge er en småforladt by, men gruppen fandt hurtigt Redheaded Miners Inn. Her blev de introduceret til den organisation, som Maavu havde talt om. Organisationen kalder sig for Mejslen og havde til formål at beskytte og forbedre forholdene for hele områdets håndværkere af enhver art. Olirot Masht, som er Mejslens leder, skældte Maavu ud for at have gået for vidt i Cauldron - både med Aleks udfordring og med demonstrationen, og nu gjort det meget sværere for Mejslen at operere i Cauldron.

Olirot bad gruppen om hjælp til at finde Alek — og få trukket udfordringen mod Skellerang tilbage.

I Mejslens underjordiske hovedkvarter var der adskillige store vægbilleder fra områdets historie: Billeder af Surabar Spellmason, som grundlægger Cauldron, får den hvide quarterstaff Alakast af englen Nidrama (en engel, som siges at våge over Cauldron-området), grundlæggelsen af Redgorge, Surabar bygger murene omkring Redgorge på kun en uge, kampen ved Redgorge mellem dæmoner fra Demonskar og styrker fra Redgorge og Cauldron - med kampen mellem Surabar og dæmon-generalen Nabthaton (den kamp, som mindes og genopføres til Demonskar-ballet under Cauldrons Flood Festival).

På morgenen efter mødet i Mejslen, så drog gruppen nedad floden i Aleks fodspor for at finde statuen af en hovedløs dæmon, som skulle markere starten på stien, der fører til Vapraks Voice. Statuen lod sig nemt finde - på en lille sandstrand - men nogen Gnolls lå på lur i kanten af junglen. Dexter så dem, og sneg sig ind på en af dem.

Jenyas forudsigelser

9. January, 2007

Morgenen efter skatte-oprøret kaster Jenya følgende Sending til Alek:

Der er uro og oprør i luften i Cauldron. Hvorfor har du udfordret Terseon til duel? Hvor er du og har du brug for hjælp?

Og fik dette svar tilbage:

Blå. I uendelig labyrint af spejle. Gul. I Junglen vest for Redgorge. Rød. Nøglen til Cauldrons redning nær. Opgiv aldrig troen. Lilla igen. Behøver hjælp.

Umiddelbart derefter brugte Jenya kirkens hellige, magiske mace, som hun jo er i stand til at foretage Divinations med og fik følgende svar på hvad Alek foretog sig:

Forsinket på stien mod håbet, fanget mellem glas og sten, græder han hvor mange kan se ham, men han kun kan se sig selv. En hornet fjendes hævn er nær. Frænde sat op mod frænde.

Oprør i Cauldron

Gruppen brugte lidt energi på at undersøge hvad pengene fra skattestigningerne går til. To muligheder blev afdækket: Først den officielle fra borgmester-kontorets Chef-skatteopkræver: Jax Belios, som kunne fortælle om udgifter til drift og vedligehold, og at byens økonomi i årevis havde været dårlig - og at de nuværende, midlertidige skattestigninger var for at kunne betale lån tilbage.

På Cusp of Sunrise kunne Vhalantru fortælle at han mener at borgmesteren har fået mulighed for at købe et artifact, som een gang for alle, kan stoppe truslen om oversvømmelser. I Cusp of Sunrise ser gruppen også ofte Vhalantru og Thifirane Rhiavadi sammen.

Tiefirane er en smuk, adelig forretningskvinde, som har arvet sig til sin formue, men hvis nuværende kilde til indtægter er en smule mindre gennemskuelige. Hun bor alene i Cauldrons største, mest luxuriøse hus - naturligvis på Lava Ave.

Undersøgelsen af mareridts-ramte Cauldronitter gav ikke umiddelbart resultat. Borgerne synes at være ramt af en overvældende kraftig, ond, magisk effekt som ikke umiddelbart kunne undertrykkes, men som medførte en form for mareridtsplaget sindssyge. Der var heller ingen sammenhæng mellem de ramte.

Gruppen har ledt lidt efter et godt, underjordisk kort af området under Cauldron, men borgmester-kontoret har i hvert fald ikke et sådant kort. På Cusp of Sunrise-biblioteket fandt Deca en note om Vaxhouse.

Gruppen gik med til en demonstration mod de højere skatter, hvor købmanden Maavu Ariental opfordrede til oprør mod borgmesteren og vagtkaptajnen. I talen nævnte han at hverken borgmester eller vagtkaptajn havde reageret på Alek Tercival’s udfordring til duel med vagtkaptajn Terseon Skellerang - en ret, som paladiner Tercival havde iflg. en gammel paragraf om at efterkommere af byens grundlæggeres familier havde ret til at udfordre den siddende vagtkaptajn hvis de havde mistillid til hans administration.

Vice-vagtkaptajnen Skylar Krewis forsøgte at anholde Maavu for anstiftelse af oprør - og nogen få i menneskemængden startede et verritabelt blodbad da de, koordineret, stak hans Orc-eskorte ned. Gruppen lagde sig imellem, fik Skylar og Orcs’ene i sikkerhed i byvagtens garnison.

Maavu selv blev angrebet af et hvirvlende luft-væsen, som kunne gøre sig selv usynelig og som kunne paralysere modstandere med et enkelt blik. Det lykkedes Maavu at komme væk i gas-form ved at bruge en potion, og det lykkedes gruppen at slå luft-væsenet ihjel.

Gruppen fik opløst resten af demonstrationen og opsøgte så Skellerang på byvagt-garnisonen. Han havde siddet i møde - og var på vej til møde med borgmesteren om den seneste udvikling. Han lovede at Maavu ville få en retfærdig retssag.

Derefter skyndte gruppen sig ned til hovedkvarteret for Maavu Ariental’s import/export-firma, hvor de mødte Maavu, som var på vej ud af byen for ikke at blive anholdt.

Maavu fortalte at han een i en organisation af flere bekymrede borgere, at han ikke havde noget at gøre med overfaldet på Orc-lejesoldaterne, og at han beklagede at han havde ladet sig rive med og opildne de forsamlede mennesker.
Han fortalte at han havde talt med Alek flere gange i Redgorge, og at Alek var indforstået med Maavu’s lidt søgte, lidt desperate idé om en duel. I øjeblikket var Alek, såvidt Maavu vidste, på eventyr i Demonskar-området igen, men aftalen var at han skulle mødes med Maavu eller Maavus støtter i Redgorge til rådslagning før Alek igen tog tilbage til Cauldron.

Maavu fortalte at hvis de havde brug for at kontakte ham, så kunne det ske gennem kromanden Mikomax på kroen The Redheaded Mine i Redgorge - hvis gruppen svarer “mørtel” til hans spørgsmål, så vil han vide at gruppen er sendt af venner.

I St. Cuthbert-kirken var Jenya bekymret over situationen og Alek’s involvering. Hun fortalte at han var på eventyr nær Demonskar, og at det var sandsynligt at han kunne have haft kontakt med Maavu. Hun var interesseret i at finde ud af om han virkeligt havde udfordret Terseon Skellerang til duel, og ville sende en Sending til ham.

Hun fortalte også at Alek havde haft god held med sine eventyr nær Demonskar-krateret, men at hun ikke vidste ret meget om hvad han havde oplevet - men hun vidste dog at han plejede at afhænde hans fund hos Tygots Old Things.